Ergoterapeut Marianne Berg

Arbejdsmiljø & ergoterapi

MB ergonomi tilbyder en bred vifte af ergoterapeutiske ydelser til kommuner og erhverv indenfor sundhedsområdet samt træning og støtte til private klienter i eget hjem.

Privatpraktiserende ergoterapeut

Som autoriseret ergoterapeut hjælper jeg BPA-firmaer og kommuner med at overholde Arbejdsmiljøloven ved forflytninger og personlig pleje. Jeg tilbyder kommuner hjælp til at (komme helt i mål med at) gøre borgerne selvhjulpne med kompressionsstrømper.
Desuden kontorergonomi, forflytningsundervisning og foredrag.

Jeg tilbyder private klienter nærværende træning, støtte og vejledning til at opnå deres personlige mål, så de bliver (mere) selvhjulpen og får en meningsfuld hverdag med større trivsel og livskvalitet.

Tryg og professionel indsats

Jeg har 28 års erfaring i hjemmeplejen indenfor arbejdsmiljø ved forflytninger og personlig pleje, indretning af arbejdspladser, hjælpemidler til forskellige formål, forflytningsundervisning, tidsoptimerende projekter, hverdagsrehabilitering og genoptræning.

Erhverv

Jeg hjælper BPA-firmaer og kommuner med at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø hos handicappede borgere i eget hjem, som er bevilget hjælp i flg. SL`s § 94, 95, 96 til personlig pleje og forflytninger.

Jeg hjælper kommuner med at iværksætte eller genopfriske et effektivt og målrettet projekt vedr. hjælp til støttestrømper. Det vil spare mange timer i hjemmeplejen, mindske arbejdsmiljøbelastningen for personalet og samtidig gøre borgerne selvhjulpne.

Private

Du, som oplever funktionsnedsættelse pga. sygdom eller alder, kan have behov for træning, støtte og vejledning udover det kommunen tilbyder. Jeg hjælper dig og din familie med at komme godt igennem forløbet og tilbage til en god hverdag.

Jeg tilbyder private klienter målrettet træning og støtte i eget hjem.

Vi tager udgangspunkt i lige præcis dine ønsker og behov. Det kan være træning af en bestemt aktivitet, hjælp til at finde et egnet hjælpemiddel, støtte ved samtale og undersøgelse på sygehus eller noget helt andet som du ønsker.

Udtalelser