Støttestrømper

Støttestrømpeprojekt

Vil I gerne spare timer i hjemmeplejen, samtidig med at I mindsker arbejdsmiljøbelastningen og øger borgernes livskvalitet?

Så har jeg den ideelle løsning til jer!
90 % af de borgere, som kun har behov for hjælp til af- og påtagning af støttestrømper / kompressionsstrømper og -ærmer kan blive selvhjulpne!

Jeg samarbejder med den enkelte kommune om at planlægge og iværksætte en effektiv og målrettet indsats i hjemmeplejen, som passer lige præcist til jeres behov.

Min hjælp kan være som projektleder på et nyt projekt, som opfriskning på et tidligere projekt eller som en indsats til den enkelte borger.

Besparelsen kan blive 76.650 kr. pr. år, pr borger. Det svarer til 153 sparede timer pr. år. pr. borger, se udregning nedenfor.

Der er et stort potentiale for at spare rigtig mange timer, som kan bruges meget bedre andre steder i hjemmeplejen.

Selvhjulpen med støttestrømper

I mit arbejde i hjemmeplejen har jeg tidligere oplevet, hvordan borgerne sidder og venter på at få hjælp til støttestrømperne, inden de kan komme i gang med dagen. Om aftenen kan de ikke selv bestemme, hvornår det er sengetid, hvis der også er behov for hjælp til aftagning.

I hjemmeplejen er det svært at rekruttere personale, og de løber rigtig stærkt for at nå rundt til alle borgere.

Støttestrømper kan være meget stramme for borgeren at tage på og af. Samtidig er det en meget arbejdsmiljøbelastende opgave for hjemmehjælperen at udføre.

Risikoen for nedslidning i hænder, arme, skuldre og nakke er stor.

Det vil kort sagt være win–win for alle, hvis borgeren kan lære at klare det selv.

Synes I også, at jeres borgere og ansatte fortjener bedre? 

Så kontakt mig, og få et uforpligtende tilbud, så vi kan finde ud af, hvordan din kommune kan hjælpe borgerne og spare penge.

Kan det virkelig passe?

JA! Jeg deltog i et projekt i Vejle Kommune, som viste, at ca. 90% af de borgere, som kun har behov for hjælp til af- og påtagning af kompressionsstrømper, kan lære at klare det selv med de rette hjælpemidler, grundig instruktion og oplæring.

Det gælder ”bare” om at implementere en fast arbejdsgang og have konstant fokus på at oplære borgerne, så snart de får deres strømper og så sætte ind med ergoterapeutisk vurdering og instruktion samt støtte fra hjemmehjælperne.

Jeg kan hjælpe jer med at implementere en god arbejdsgang!

Forsigtigt beregning

En hjælpertime prissættes til 500,00 kr. alt inkl.

Derfra skal trækkes den tid personalet skal bruge internt på oplæring til varetagelse af opgaven.
I projektet var det gennemsnitlige tidsforbrug til indsatsen hos den enkelte borger ca. 90 min.  pr. borger.

Udgiften til det valgte hjælpemiddel ligger på ca. 325 kr – 2000 kr. Nogle af hjælpemidlerne kan genbruges.

Der er således al mulig grund til at iværksætte og fastholde en målrettet indsats for at gøre borgerne selvhjulpne og uafhængige af hjemmeplejen. Det kan jeg hjælpe jer med!

Ring og få et uforpligtende tilbud og en snak om, hvordan vi kan spare tid og penge i din kommune.

Kontakt Marianne